Efterlønnens historie strækker sig tilbage til 1979, hvor den blev vedtaget af statsminister Anker Jørgensen og SV-regeringen. I starten var det ment som en hjælp til personer, som har haft et belastende arbejde, samt at de ældre skulle give plads på arbejdsmarkedet til de unge, da der var mange unge arbejdsløse. Der gik dog ikke længe før efterlønsordningen, blev til en tidlig pensionsordning for alle. Fra 1999 blev efterlønsreglerne ændret, så man derefter skulle være medlem af en A-kasse i 25 år ud af de seneste 30 år.

Hvis man er på efterløn, har man mulighed for et trække sig tilbage fra arbejdsmarked, 5 år før man bliver folkepensionist. Denne velfærdsordning gør, at man kan komme på efterløn, når man bliver 60 år. I ca. år 2019 er det planen at efterlønsalderen skal hæves til 62 år. det blev vedtaget i forbindelse med velfærdsreformen fra 2006. Reformen vedtog også at såfremt middellevealderen stiger, skal efterlønsalderen hæves yderligere. Hvis dette sker skal folkepensionsalderen hæves tilsvarende, så efterlønsperioden på 5 år bevares som den er nu.

Man kan sige at efterlønnen er en blanding af en velfærdsydelse og forsikring, da det kræves at man indbetaler efterlønsbidrag, fra man er 30 år. Der er dog lidt andre regler, hvis man er født før 1. januar 1976. Hvis man på et tidspunkt efter man er fyldt 30 år, fortryder at man betaler til efterløn, kan man til hver en tid melde sig ud og få det indbetalte efterlønsbidrag tilbage. Dette kan være en god måde at spare op på, i tilfælde af man komme i økonomiske problemer i fremtiden.

Beløbet man kan få udbetalt på efterlønnen, kan højst udgøre 91% af den højeste dagpengesats og bliver udregnet i forhold til ens tidligere indtægt fra arbejdsmarkedet. Man kan dog få udstedt et efterlønsbevis og dermed udskyde efterlønnen i 2 år. Gør man dette, får man en form for belønning ved at efterlønnen hæves til 100% af højeste dagpengesats.

Det skal siges at efterlønsbidraget ikke finansierer efterlønnen fuldt ud, da staten supplerer beløbet op. Uanset om pensionsordninger kommer til udbetaling i perioden, som man er på efterløn, modregnes de med en procentsats. Det er dog kun firmapensionsordninger og ikke private pensionsordninger der modregnes. Finansloven afsatte i år 2009 omkring 23 mia. kr. til de ca. 150.000 danske efterlønsmodtagere. Den samlede omkostning regnes med at være ca. 37 mia. kr., men staten sparer til gengæld mange penge på udgifter som dagpenge, sygedagpenge og førtidspension til dem som ikke ville have opnået beskæftigelse, hvis de ikke var på efterløn.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lagde i nytårstalen d. 1. januar 2011 op til en evt. afskaffelse af efterlønnen for dem der på daværende tidspunkt var under 45 år. Få dage efter fremlagde regeringen et forslag til en tilbagetrækningsreform, som fremover vil afskaffe efterlønnen for personer under de 45 år samt hæver folkepensionsalderen med et halvt år om året fra 2019 til 2022. dermed ender folkepensionsalderen med at blive 67 år fra 2022.