Mange forveksler ofte fagforeninger med A-kasser, men fagforeninger og A-kasser kan slet ikke sammenlignes, selvom flere A-kasser er tilknyttet en fagforening. Man betaler dog altid A-kasse og fagforening adskilt og kan til enhver tid melde sig ud af fagforeningen og stadig være medlem af A-kassen. Siden 1. september 2002 har A-kasserne kunnet vælge, om de vil være tværfaglige eller fagligt afgrænsede. Derefter var der mange A-kasser som løsrev sig fra fagforeningerne, da de dermed kunne få medlemmer fra alle faggrupper. Tidligere vidste man næsten med 100% sikkerhed, hvilken A-kasse og fagforening folk var medlem af, når man fik at vide hvor de arbejde, men sådan er det ikke mere.

En fagforening er oftest en mindre afdeling af et fagforbund. Fagforeningerne opstod allerede i 1800-tallet da industrialiseringen ramte Vesteuropa og forvandlede Danmark fra et landbrugssamfund til et kapitalistisk samfund. Fagforeningerne har altid taget sig af overenskomster samt regler om mindsteløn, arbejdsmiljø og opsigelsesvarsler. For mange danskere er 1 maj. den store dag for fagforeningerne.

Den største fordel ved at være medlem af en fagforening, er at man er sikret gratis juridisk bistand i forbindelse med sit arbejde. Dermed kan fagforeningen hjælpe, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet eller man er raget uklar med sin arbejdsgiver. Det kan også være problemer med lønnen eller en opsigelse, man er uenig om. Her kan fagforeningen hjælpe med en retssag, som man måske ikke selv vil have energi til at få i retten. Derudover har fagforeningerne ofte en lang række medlemstilbud, som man med fordel kan benytte. Der er også mange A-kasser, der tilbyder samme former for medlemsfordele samt kurser og lignende,

Mange fagforeninger er desuden politiske aktive og det er et af punkterne, som de tværfaglige A-kasser bruger som argument, for at få medlemmerne til at skifte over til dem. At de næsten altid er politisk uafhængige. Det er A-kasserne, der udbetaler dagpenge og da beløbet er fastsat af staten, er beløbet det samme i alle A-kasser. Her er det helt uden betydning, om man er i fagforening eller kun i A-kasse.

A-kasserne kan kort sagt deles op i 4 forskellige kategorier som er A-kasser der er fagligt afgrænsede for lønmodtagere samt fagligt afgrænsede for både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Sidstnævnte A-kasser optager lønmodtagere fra specifikke faglige områder og selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder eller er uddannede inden for disse faglige områder. De 2 andre former for A-kasser er de nyere tværfaglige A-kasser for lønmodtagere samt tværfaglige for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Disse A-kasser optager lønmodtagere fra alle fag og sidstnævnte også selvstændige erhvervsdrivende fra alle brancher.

Danmarks billigste fagforening er Det Faglige Hus, som koster 69 kr. pr. måned. Det Faglige Hus er en af de populære politisk uafhængige fagforeninger i Danmark. Andre A-kasser som har fagforening tilknyttet til under 200 kr. pr. måned er Frie Funktionærer og Ledernes A-kasse. Da de fleste fagforeninger gør det samme for en, er det ofte prisen som er den afgørende faktor, når man skal vælge fagforening.