CA a-kasse

CA a-kasse er en landsdækkende a-kasse inden for salg, marketing, business, ledelse og økonomi. Næsten alle a-kassens medlemmer arbejder på det private arbejdsmarked og har en erhvervsøkonomisk uddannelse fra universiteter, handelshøjskoler og handelsakademier. Den ensartede medlemsgruppe gør det muligt for CA at koncentrere sin rådgivning og services til medlemmernes behov og arbejdsmarked. Udover dagpenge og efterløn tilbyder CA en attraktiv tillægsforsikring, karriererådgivning, coaching og kurser, som kan hjælpe dig videre i karrieren. Disse tilbud kan du også benytte, mens du er i arbejde.

Adresse:
CA a-kasse
Sværtegade 3, Postboks 2116
1014 København K

Telefon: (+45) 33149045
Fax: (+45) 33149042

Website: www.ca.dk

HK / Danmarks A-kasse

HK/Danmarks A-kasse er en fagligt afgrænset a-kasse for lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende. A-kassens faglige område er handels- og kontorfaget. For at blive optaget som medlem, hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, skal du have en uddannelse, der giver ret til optagelse i a-kassen, hvis du havde været lønmodtager. Hvis du mister dit arbejde, modtager du dagpenge fra a-kassen. Du får desuden tilbud om personlig vejledning, efteruddannelse og kurser i jobsøgning. Du bliver med andre ord hjulpet hurtigt og effektivt i gang igen.

Adresse:
HK/Danmarks A-kasse
Weidekampsgade 8, P.O.Box 470
900 København C

Telefon: (+45) 33304343

Website: www.hk.dk

Ledernes A-kasse

Ledernes A-kasse er for både lønmodtagere og selvstændige og er blandt Danmarks største. A-kassen retter sig specielt mod medlemmerne af Ledernes Hovedorganisation og Dansk Formandsforening. A-kassens speciale er de medlemsgrupper, som består af ledere eller særligt betroede medarbejdere, dvs. dig som i forhold til de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen har en overordnet stilling og repræsenterer arbejdsgiveren. A-kassen forsikrer også selvstændige. Hvis du f.eks. som leder vælger at starte en selvstændig virksomhed, kan du fortsætte som medlem af Ledernes A-kasse. Det kontingent, du som medlem betaler til a-kassen, består af et obligatorisk statsbidrag for at være forsikret og et frivilligt bidrag til efterlønsordningen. Desuden betaler du et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP.

Adresse:
Ledernes A-kasse
Vermlandsgade 65
2300 København S

Telefon: (+45) 32833283
Fax: (+45) 32833284

Website: www.lederne.dk

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse – BFA

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse blev dannet den 1. januar 2008 ved sammenlægning af Blik- og Rørarbejdernes A-kasse og Malerfagets og Maritim A-kasse. A-kassen er for Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet og Fiskernes Forbund. A-kassen vejleder medlemmerne under ledighed mv. og administrerer udbetalingen af en række ydelser, som dagpenge, efterløn, feriedagpenge, aktiveringsydelse og orlovsydelse. Den daglige kontakt med medlemmer foregår i 21 lokale afdelinger, som er fordelt over hele landet. Du kan søge om optagelse i A-kassen, hvis du er lønmodtager, nyuddannet eller selvstændig. Som nyuddannet kan du blive medlem på særligt attraktive vilkår. Indsender du din optagelsesblanket senest 14 dage efter afslutningen på din uddannelse, vil du være berettiget til dagpenge allerede efter en måned, forudsat at du bor og opholder dig i Danmark på optagelsestidspunktet.

Adresse:
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse – BFA
Immerkær 42
2650 Hvidovre

Telefon: (+45) 36383400

Website: www.maler.dk

MA: Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Magistrenes Arbejdsløshedskasse er en a-kasse for højtuddannede, uanset om du er humanistisk, samfundsfagligt eller naturvidenskabeligt uddannet. MA har stort kendskab til arbejdsmarkedet og holder øje med bevægelser og jobs inden for MAs faglige område. Det betyder en målrettet og kompetent rådgivning til medlemmerne. MA arbejder løbende på at tilpasse tilbud og service til medlemmernes behov. Der bruges mange ressourcer på at hjælpe ledige medlemmer tilbage på arbejdsmarkedet. I MA er der konstant fokus på effektivisering. A-kassen er meget udgifts-effektiv, idet man ønsker, at den størst mulige del af medlemmernes kontingent skal gå til medlemsservice.

Adresse:
Magistrenes Arbejdsløshedskasse – MA
Mimersgade 47
2200 København N

Telefon: (+45) 70203971
Fax: (+45) 35866825

Website: www.ma-kasse.dk

Lærernes A-kasse – DLF-A

Lærernes a-kasse har eksisteret siden 1985 og er den landsdækkende a-kasse for lærere i folkeskolen, lærere ved de Frie Grundskoler, efterskolerne, på AMU-centre, Produktionshøjskoler, institutioner for specialundervisning for voksne og formidlerne og Voksen- og ungdomsundervisere. Lærernes a-kasse tilbyder dig først og fremmest en forsikringsordning, hvor du som medlem er sikret økonomisk, hvis du bliver ledig. A-kassen har desuden til opgave at råde og vejlede medlemmer, der af den ene eller anden årsag har vanskeligt ved at komme ind eller forblive på arbejdsmarkedet. Som medlem har du mulighed for at benytte de forskellige former for orlov.

Adresse:
Lærernes A-kasse
Kompagnistræde 32, Postboks 2225
1018 København K

Telefon: (+45) 70100018
Fax: (+45) 33143955

Website: www.dlfa.dk

A-kasse fradrag i dagpenge ifm. andre indtægter

Man skal være opmærksom på at hvis man arbejder eller har andre indtægter i den periode, hvor man er ledig, medfører det fradrag i dagpengene. Når man modtager dagpenge, skal man udfylde et dagpengekort. På dette kort skal man opgive alle arbejdstimer samt andre eventuelle indtægter. Dette gælder også arbejde, som man udfører i sin fritid samt ulønnet arbejde.

Hvis man som bibeskæftigelse driver en selvstændig virksomhed, giver alt den tid, som man bruger på virksomheden, fradrag i dagpengene. Dette er inklusiv tid på transport og administration.

Derudover er der særlige regler for forskellige brancher. For kunstnere kan det være indtægter man får for genanvendelse af film, teater og bøger, som medfører fradrag i dagpengene.

Når nogle mennesker holder op på et arbejde, kan de få et såkaldt “gyldent håndtryk”. Dette kan også medføre fradrag i dagpengene. Der er også mange som får løn uden at arbejde, hvis man f.eks. er fritstillet i en opsigelsesperiode eller har kørt en faglig sag mod sin tidligere arbejdsplads og har vundet sagen og dermed fået en erstatning. I begge tilfælde får man fradrag i dagpengene. Og da lønnen eller erstatningen ofte er større end dagpengene, kan det medføre at man slet ikke får dagpenge i den periode. Det er derfor en god idé at kontakte sin A-kasse hvis man bliver tilbudt en fratrædelsesgodtgørelse, da reglerne er meget komplicerede og man dermed risikerer karantæne fra dagpenge udover fradraget.

Hvis man har en indkomst, der ikke har forbindelse til arbejde, som f.eks. lotto gevinster samt hvis man har ophavsret på noget som giver bibliotekspenge eller udbetalinger fra Copydan, bliver det ikke trukket fra dagpengene.

Min A-kasse (tidl. Arbejdsløshedskassen STA)

Som medlem i Arbejdsløshedskassen STA er du sikret økonomisk dækning, hvis du skulle miste dit arbejde. STA tilbyder desuden sine medlemmer en række serviceydelser i forbindelse med ledighed, som f.eks. et vejledningsforløb bestående af en gennemgang at dit CV, information om de regler, som gælder, når man er arbejdsledig, orientering om Jobcentret, dine muligheder for uddannelsen, vejledningssamtaler med gennemgang af din jobsøgning og evt. anvisning af konkrete jobs, du skal søge. I STA kan du også blive tilmeldt efterlønsordningen. STA har afdelinger i Valby, Viby J, Middelfart og Aalborg.

Adresse:
Arbejdsløshedskassen STA
Ramsingsvej 28a, 1. sal
2500 Valby

Telefon: (+45) 70123782
Fax: (+45) 38178249

Website: www.sta.dk

AAK: Akademikernes a-kasse

Akademikernes a-kasse er a-kassen for dig, der har en akademisk uddannelse inden for økonomi, samfundsfag, jura, psykologi, arkitektur m.v. AAK har medlemmer fra 20 forskellige faggrupper. I AAK sættes medlemmerne i centrum, og der lægges stor vægt på den personlige kontakt. Visionen er at give a-kassens medlemmer en målrettet, korrekt, relevant og letforståelig information. Der arbejdes efter de fem værdier: Samarbejde, fremsynethed, engagement, tryghed og kompetence. Du kan blive medlem af AAK, hvis du inden for a-kassens faglige område har arbejde, er selvstændig eller afslutter en uddannelse.

Adresse:
Akademikernes a-kasse – AAK
Nørre Voldgade 29, Postboks 1173
1010 København K

Telefon: (+45) 33950395

Website: www.aak.dk

FRIE Funktionærer A-kasse – FFA

FRIE Funktionærers A-kasse blev stiftet i 1961 og er en statsanerkendt, tværfaglig a-kasse for alle lønmodtagere. For at blive medlem skal du enten være i arbejde, nyuddannet eller i gang med et praktisk uddannelsesforløb. Er du medlem af en anden a-kasse, kan du bliver overflyttet til FFA og bevare alle dine medlemsrettigheder, herunder medlemsanciennitet og efterlønsanciennitet, som du har erhvervet i din tidligere a-kasse. FFA har et højt serviceniveau og yder professionel vejledning om alle forhold inden for a-kassens ydelser og tilbud, som f.eks. omfatter dagpenge under ledighed, efterløn, feriedagpenge, aktiveringsydelse, SVU – Statens Voksenuddannelsesstøtte, orlovsydelse til børnepasning og EØS-dagpenge ved arbejdssøgning i udlandet.

Adresse:
FRIE Funktionærers A-kasse – FFA
Paghs Gård, Overstræde 2 b, Postbox 925
5100 Odense C

Telefon: (+45) 63138550
Fax: (+45) 63138555

Website: www.f-f.dk

DANA

DANA er de selvstændiges a-kasse. A-kassen sikrer bl.a. selvstændige dagpenge og efterløn. Der arbejdes ud fra et værdikoncept med det enkelte medlem i centrum. I a-kassen siger man, at det skal være en FEST, at være medlem af DANA, hvor FEST står for Fornyelse, Engagement, Smidighed og Tillid. Medlemskab i DANA giver dig en tryghed, som betyder, at du kan bruge din energi som selvstændig til at drive og udvikle din virksomhed. Hos DANA er den personlige service prioriteret højt, og a-kassens konsulenter besøger dig gerne på din adresse.

Adresse:
DANA
Vibevej 11
2400 København NV

Telefon: (+45) 70217575
Fax: (+45) 70217579

Website: www.dana-akasse.dk

Fagligt Fælles Forbunds a-kasse – 3FA

For at blive medlem af Fagligt Fælles Forbunds a-kasse skal du være mellem 18 og 63 år, bo og opholde dig i Danmark og have lønarbejde. Du kan blive optaget i a-kassen som fuldtids- eller deltidsforsikret. Du har ret til dagpenge ved arbejdsløshed, når du har været medlem i 1 år. Du kan desuden blive optaget i a-kassen, hvis du har gennemført en uddannelse inden for 3FA´s faglige område. Det er en betingelse, at din uddannelse har varet i mindst 18 måneder, og at du har søgt om at blive optaget i a-kassen senest 14 dage efter uddannelsens afslutning. En måned efter uddannelsens afslutning har du ret til dagpenge. Har du været medlem af forbundet i mindst 12 måneder, kan du få udbetalt en forbundsydelse svarende til dimittendsatsen i karensmåneden.

Adresse:
Fagligt Fæles Forbunds a-kasse – 3FA
Kampmannsgade 4
1790 København V

Telefon: (+45) 70300300
Fax: (+45) 70300301

Website: forsiden.3f.dk

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse – FTF-A

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse blev oprettet i 1976 som en fagligt afgrænset og partipolitisk neutral a-kasse. Både lønmodtagere og selvstændige kan blive medlem. FTF-A udbetaler dagpenge og andre ydelser og hjælper ledige med at komme i arbejde igen gennem målrettet vejledning og rådgivning. Gennem samarbejdet med de faglige organisationer, der er tilknyttet FTF-A, har a-kassens medarbejdere et indgående kendskab til medlemmernes fag og brancher. Det betyder, at FTF-A yder branchenær service og rådgivning. FTF-A har kontorer i København, Odense, Århus og Ålborg.

Adresse:
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse – FTF-A
Postboks 220
900 København C

Telefon: (+45) 33324166
Fax: (+45) 33152078

Website: www.ftf-a.dk

ASE

ASE blev stiftet i 1976 som en a-kasse for selvstændige og fik 1. januar 1977 statsanerkendelse. Efter Folketingets vedtagelse af en lov om tværfaglige a-kasser som betød, at alle frit kunne vælge a-kasse, blev ASE i 2002 en tværfaglig a-kasse og optager både selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere. Siden starten er ASE vokset til at være en af Danmarks største a-kasser. Visionen er at skabe en tidssvarende a-kasse. ASE kæmper med andre ord for, at økonomisk tryghed på arbejdsmarkedet ikke skal være afhængig af politiske, faglige og religiøse interesser.

Adresse:
ASE
La Cours Vej 7
2000 Frederiksberg

Telefon: (+45) 70137013
Fax: (+45) 70137012

Website: www.ase.dk

Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog (tidl. Journalisternes Arbejdsløshedskasse)

Journalisternes Arbejdsløshedskasse (A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog) er for både lønmodtagere, nyuddannede og selvstændige. A-kassens speciale er medlemsgrupper indenfor medie- og kommunikations- branchen. Optagelse som nyuddannet kan ske, efter at du har gennemført en faglig uddannelse af mindst 18 måneders eller 3 halvårlige semestres varighed, forudsat at uddannelsen giver erhvervskompetence inden for a-kassens faglige område. Optagelse som selvstændig kan ske, hvis du kan dokumentere, at du driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. A-kassen sætter varetagelsen af det enkelte medlems interesser i højsædet og er en medlemsvenlig og kompetent a-kasse, hvor der udvises åbenhed og tilgængelighed.

Adresse:
Journalisternes Arbejdsløshedskasse
Gl. Strand 46
1202 København K

Telefon: (+45) 33428000

Website: www.journalistforbundet.dk

FOAs a-kasse

FOAs a-kasse er centralt ledet og har 41 lokale a-kasser. A-kassen har til formål at sikre medlemmerne økonomisk i forbindelse med arbejdsløshed, efterløn og forskellige andre ordninger, som a-kasserne administrerer. Derudover kan a-kassen rådgive og vejlede medlemmerne inden for en række områder. Alle, der arbejder under en FOA-overenskomst, kan blive optaget som nyt medlem. Bliver du afskediget eller overvejer selv at sige op, bør du henvende dig til den lokale a-kasse og få oplysning om rettigheder og pligter. For at blive medlem af FOAs a-kasse skal du være i arbejde, ønske at arbejde eller være uddannet inden for FOAs overenskomstområder, dvs. indenfor social- og sundhedsvæsenet, pædagogik, kost-servicebranchen eller teknik-servicebranchen.

Adresse:
FOAs a-kasse
Staunings Plads 1-3
1790 København V

Telefon: (+45) 46972626
Fax: (+45) 46972300

Website: www.foa.dk

Det Faglige Hus (tidl. Danske Lønmodtageres A-kasse)

Danske Lønmodtageres A-kasse startede i 2002 som en del af Det Faglige Hus, en paraplyorganisation bestående af en række fagforeninger, vikarbureau og forening for selvstændige. Alle lønmodtagere og selvstøndige erhvervsdrivende kan optages som medlemmer i den statsanerkendte og upolitiske a-kasse. Som medlem af a-kassen har du ret til de samme ydelser som i andre a-kasser. Er du allerede omfattet af efterlønsordningen i din nuværende a-kasse, følger ordningen automatisk med over til Danske Lønmodtageres A-kasse. A-kassen har kontorer i Esbjerg, Århus, Aalborg, Odense, Ringsted og København.

Adresse:
Danske Lønmodtageres A-kasse
Det Faglige Hus, D. Lauritzensvej 14, Postboks 512
6701 Esbjerg

Telefon: (+45) 75453577

Website: www.detfagligehus.dk

BUPL-A: Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse er a-kasse for pædagoger og klubfolk inden for daginstitutions- og klubområdet. De store kerneydelser i BUPL-A er udbetaling af ydelser, vejledning og fokus på at få ledige i job igen. I a-kassen prioriteres individuel vejledning af medlemmerne meget højt. BUPL-A har 10 lokale a-kassekontorer og et hovedkontor i København. På de lokale a-kassekontorer kan du få personlig vejledning om a-kasseforhold, hvad enten du er ledig eller i beskæftigelse. Målet er et tæt samarbejde mellem fagforening og a-kasse om fælles medlemmer.

Adresse:
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse – BUPL-A
Blegdamsvej 124
2100 København Ø

Telefon: (+45) 35465000
Fax: (+45) 35465039

Website: www.bupl.dk

Dansk Metals A-kasse

Dansk Metals A-kasse er en ikke-tværfaglig a-kasse for medlemmer med mekanisk, teknisk, elektronisk og informationsteknologisk forståelse. A-kassen har intenst fokus på at få ledige medlemmer i arbejde til fordel for dig som medlem og for virksomhederne. Dansk Metals A-kasse har hovedsageligt medlemmer fra det private erhvervsliv men også fra den offentlige sektor. Medarbejderne i a-kassen kender dine styrker, din uddannelse og dit fag. Dermed sikrer dit medlemskab af Dansk Metals A-kasse, at du kommer hurtigere i arbejde, hvis du bliver ledig.

Adresse:
Dansk Metals A-kasse
Nyropsgade 38
1780 København V

Telefon: (+45) 33632000
Fax: (+45) 33632100

Website: www.danskmetal.dk

El-fagets Arbejdsløshedskasse – EL-A

El-fagets Arbejdsløshedskasse er til for medlemmer af Dansk El-Forbund. Som medlem af El-fagets Arbejdsløshedskasse er du sikret økonomisk i tilfælde af arbejdsløshed, ligesom du har mulighed for at kunne modtage andre ydelser, som efterløn, aktiveringsydelse mv. Udover at udbetale ydelser til ledige, administrerer a-kassen andre ydelser, som Statens Voksen Uddannelsesstøtte, orlov til børnepasning og uddannelsesgodtgørelse. Herudover administrerer El-fagets Arbejdsløshedskasse udbetalingen af Voksen Erhvervs Uddannelseskurser, herunder befordringsgodtgørelse. Kontingentet til a-kassen består af et obligatorisk bidrag til staten, et administrationsbidrag til El-fagets Arbejdsløshedskasse, frivillige statsbidrag til efterlønsordningen og bidrag til den frivillige fritidsulykkesforsikring. Herudover betales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Adresse:
El-fagets Arbejdsløshedskasse
Dansk El-Forbund, Vodroffsvej 26
1900 Frederiksberg C

Telefon: (+45) 33297000
Fax: (+45) 33297070

Website: www.def.dk

Business Danmarks A-kasse

Business Danmarks A-kasse er for dig som arbejder business to business med salg, marketing eller rådgivning. A-kassen optager både lønmodtagere og selvstændige. Som medlem af Business Danmarks A-kasse er du sikret både dagpenge og rådgivning, hvis du mister dit job. A-kassens medarbejderne ved alt om dine vilkår og kan derfor give dig den bedste vejledning og hjælpe dig med at komme i arbejde igen. Ledige medlemmer af Business Danmarks A-kasse har bl.a. adgang til jobsøgningskurser, målrettet opkvalificering, rådgivning om rettigheder og pligter og rådgivning om fleksjob og revalidering.

Adresse:
Business Danmarks A-kasse
Nørre Farimagsgade 49
1364 København K

Telefon: (+45) 33740200
Fax: (+45) 33740290

Website: www.businessdanmark.dk

DSA: Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

DSA er a-kasse for medlemmer, som hører under forbundene Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af Radiografer i Danmark og Jordemoderforeningen. A-kassen administrerer dagpenge under ledighed, efterløn og forskellige former for orlov. DSA har fokus på at få ledige medlemmer hurtigt i arbejde. Derfor prioriteres aktiv jobformidling højt. Du får rådgivning af sundhedsfagligt uddannede jobkonsulenter, der både kan give dig input til karrieren og hjælpe dig til at finde et nyt job. Du kan også få hjælp med din jobansøgning eller dit cv. DSA har desuden sin egen socialrådgivning, som, hvis du bliver syg, kan støtte og vejlede dig i forhold til de sociale myndigheder, ansøgning om sygedagpenge, afklaring af mulighederne for eventuel arbejdsprøvning, revalidering, fleksjob, førtidspension mv.

Adresse:
Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse – DSA
Sankt Annæ Plads 30, Postboks 2080
1013 København K

Telefon: (+45) 33151066
Fax: (+45) 33146606

Website: www.dsa-akasse.dk

NNF – Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundets a-kasse

Som medlem af NNFs a-kasse får du udbetalt dagpenge, hvis du mister dit arbejde. Samtidig er en række professionelle medarbejdere klar til at guide dig gennem arbejdsløshedssystemet, svare på spørgsmål og hjælpe dig med kurser, uddannelse, jobsøgning mv. Du kan blive optaget i NNF, hvis du har arbejde eller er under uddannelse inden for følgende brancher: Slagter, mejeri, bager, tobak eller sukkervarer. Som nyuddannet kan du blive optaget, hvis du har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for a-kassens faglige område. NNFs a-kasse har hovedkontor på Frederiksberg og afdelinger over hele landet.

Adresse:
NNF – Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundets a-kasse
C.F. Richs Vej 103
2000 Frederiksberg

Telefon: (+45) 38187272
Fax: (+45) 38187200

Website: www.nnf.dk

TAK: Teknikernes Arbejdsløshedskasse

Som medlem af Teknikernes Arbejdsløshedskasse kan du få dagpenge, hvis du mister dit job, eller når du dimitterer fra din uddannelse. Du kan også vælge at betale til efterlønsordningen via a-kassen, så du har mulighed for at få efterløn senere i livet. I tilfælde af ledighed kan a-kassen hjælpe dig med at finde et nyt job eller afklare, om du har behov for efteruddannelse. Teknikernes Arbejdsløshedskasse er en a-kasse for teknikere og designere og kender dit kommende arbejdsmarked og de jobmuligheder, der er inden for dit område. A-kassen har kontorer i hele landet og er derfor tæt på dig og dit lokale arbejdsmarked.

Adresse:
Teknikernes Arbejdsløshedskasse – TAK
Teknisk Landsforbund, Nørre Voldgade 12
1358 København K

Telefon: (+45) 33436500
Fax: (+45) 33436677

Website: www.tl.dk

It-fagets og Merkonomernes a-kasse – IMA

PROSA, det eneste fagforbund udelukkende for it-professionelle, har en egen statsanerkendt a-kasse, IMA. A-kassen er en forsikring mod arbejdsløshed, men derudover betyder den centrale placering af a-kassen i PROSA, at a-kassens medarbejderne er i daglig kontakt med de faglige sekretærer. Dermed kan viden og erfaring om a-kasse spørgsmål og juridiske spørgsmål om arbejdsforhold udveksles frit medarbejderne imellem. For medlemmerne betyder det, at overgangen imellem at være i arbejde og være arbejdsledig bliver så smertefri som overhovedet muligt. IMA har ekspertise i de udfordringer, du som it-professionel møder i din karriere.

Adresse:
It-fagets og Merkonomernes a-kasse – IMA
Ahlefeldtsgade 16
1359 København K

Telefon: (+45) 33364141
Fax: (+45) 33919044

Website: www.prosa.dk

IAK: Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse

IAK er en a-kasse for primært ingeniører og maskinmestre. Udover udbetaling af dagpenge og administration af efterlønsordningen for a-kassens medlemmer har IAK en lang række servicetilbud, der, hvis uheldet er ude, kan hjælpe dig til at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. IAKs medarbejdere tager sig med stort engagement af sagsbehandling, jobformidling, rådgivning og udvikling. Formelt set er IAK en privat forening, der har anerkendelse som statsanerkendt arbejdsløshedskasse. IAK har regionale kontorer i Aalborg, Århus og Odense og hovedkontor i København.

Adresse:
Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse – IAK
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

Telefon: (+45) 70335000
Fax: (+45) 70335001

Website: www.iak.dk

Socialpædagogernes A-kasse – SLA

Socialpædagogernes A-kasse er a-kassen for pædagoger med arbejde inden for Socialpædagogernes område. A-kassen sikrer dig økonomisk tryghed i form af dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs. Socialpædagogernes A-kasse er den eneste statsanerkendte a-kasse, der kender det socialpædagogiske område til bunds. Hos a-kassen kan du derfor få en professionel rådgivning, når og hvis du får brug for det. Når du afslutter din uddannelse kan du blive optaget i Socialpædagogernes A-kasse som nyuddannet med dimittendrettigheder, ved tilmelding senest to uger efter at du har afsluttet uddannelsen.

Adresse:
Socialpædagogernes A-kasse
Brolæggerstræde 9
1211 København K

Telefon: (+45) 33962800

Website: www.sl.dk

Krifa: Kristelig A-kasse

Kristelig A-kasse lægger stor vægt på service, kvalitet, konkurrencedygtig pris, lang åbningstid og ingen støtte til politiske partier eller religiøse formål. Som medlem af Kristelig A-kasse får du bl.a. mulighed for dagpenge, efterløn, orlov til børnepasning, støtte til kurser og uddannelse, professionel karriererådgivning, overblik over muligheder for job og uddannelse, effektiv hjælp til din jobsøgning og gode råd til jobsamtalen, Melder du dig som studerende ind i Kristelig A-kasse, kan du søge om nedsat kontingent eller gratis medlemskab. Kristelig A-kasse har desuden en afdeling for selvstændige erhvervsdrivende.

Adresse:
Kristelig A-kasse
Engboulevarden 30
8900 Randers

Telefon: (+45) 89112233
Fax: (+45) 72277200

Website: www.krifa.dk

FS-A: Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse

Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse er en statsanerkendt a-kasse for Funktionærforbundet Serviceforbundets medlemsgrupper og for brugsuddelerne. A-kassen udbetaler dagpenge og andre ydelser og hjælper ledige med at komme i arbejde ved en målrettet vejledning og rådgivning. A-kassen er en fagligt afgrænset a-kasse. Dvs., at a-kassen har et godt og nært samarbejde med Funktionærforbundet Serviceforbundet til gavn for medlemmerne. Gennem samarbejdet med de faglige organisationer i forbundet har Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse et indgående kendskab til medlemmernes fag og brancher, hvilket betyder, at der kan ydes branchenær service og rådgivning.

Adresse:
Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse
Dansk Funktionærforbund, Upsalagade 20
2100 København Ø

Telefon: (+45) 70150400
Fax: (+45) 70150406

Website: www.dff-s.dk

Skift A-kasse

Det er nemt at skifte A-kasse, hvis man vil. Der kan være forskellige grunde til at skifte, men de mest normale er at man finder en som er billigere. Der er nemlig ikke forskel på hvad man kan få i dagpenge, da det er staten der fastsætter beløbets størrelse. Der kan derimod være stor forskel på hvad medlemskabet af en A-kasse koster. En anden grund kan være at får arbejde uden for ens hidtidige A-kasses faglige område og ens nye arbejdsplads er samlet i en fagforening, som har en A-kasse tilknyttet. Man kan ikke blive tvunget til at skifte af arbejdsgiveren, men man kan alligevel føle en form for pres, som kan få en til at skifte A-kasse. Man kan enten overflyttes til en a-kasse, hvis faglige område omfatter det nye arbejde, eller til en tværfaglig a-kasse, som er blevet mere og mere populære de senere år. Hvis man begynder at drive en selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, skal man overflyttes til en A-kasse, for selvstændige erhvervsdrivende.

Når man skifter A-kasse, får man de samme rettigheder til dagpenge og efterløn som man havde i sin tidligere a-kasse. Når man skifter A-kasse er det den nye a-kasse som ordner alt det praktiske. Det vil sige at man ikke engang behøver meddele den nuværende A-kasse at man ønsker at skifte væk fra dem. Man skal blot meddele den nye A-kasse navnet på sin nuværende A-kasse. Man kan tilmelde sig en ny A-kasse ved at ringe til dem eller sende dem en E-mail eller et brev. Skiftet træder i kraft den dag den nye A-kasse modtager ansøgningen. Oftest vil man dog blive tilbudt at skiftet sker ved udgangen af en måned eller en betalingsperiode, da det er nemmest for alle partner inkl. sig selv. Hvis man er ledig, kan man tidligst blive overflyttet med en måneds varsel. Hvis man betaler efterlønsbidrag i sin nuværende a-kasse, skal den nye A-kasse efter reglerne også opkræve efterlønsbidrag. man kan dog fravælge det, ved at meddele det i ansøgningen.

Hvis man på samme tid som man er medlem af en A-kasse, gennemfører en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse som nyuddannet, kan man på visse betingelser opnå dimittendrettigheder. Det vil sige rettigheder som nyuddannet i forbindelse med overflytning. Der er dog den betingelse, at man søger om overflytning, senest 2 uger efter man har afsluttet sin uddannelse.

A-kasse og orlov

Der findes forskellige former for orlov, som man kan holde fra sin arbejdsplads. Som udgangspunkt kan man ikke modtage dagpenge fra sin A-kasse imens man er på orlov, da man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, for at modtage dagpenge fra A-kassen. Man kan i stedet få dagpenge udbetalt fra kommunen.

Den mest kendte orlovstype er barselsorlov. Her har man mulighed for at modtage dagpenge 4 uger før en forventet fødsel. Der er dog undtagelser, hvis man har et arbejde, der kan skade en selv eller det ufødte barn eller hvis ens læge vurderer, at der kan være risiko for ens helbred. Barselsdagpengene udbetales i op til 52 uger i alt efter fødslen og man kan selv arrangere perioden. Faderen har ret til dagpenge i en 2 ugers sammenhængende periode, som skal afholdes inden for de første 14 uger. Han kan dog modtage dagpenge i en længere periode i denne første 14 ugers periode, men de uger går fra moderens barselorlov, da forældrene tilsammen har ret til dagpenge i 32 uger efter de første 14 uger. Man kan udskyde mellem 8 og 13 uger til et senere tidspunkt, hvis man holder den udskudte orlov i en sammenhængende periode, inden barnet er fyldt 9 år, samt hvis man er i arbejde.

En anden form for orlov børnepasningsorlov. Det kan afholdes af både beskæftigede og ledige med børn i alderen op til otte år. Man kan søge om orlov i alt fra 13 uger til 52 uger. Der er dog en undtagelse, da beskæftigede kan søge om helt ned til otte ugers orlov. Hvis man er ledig, kan man som sagt få børnepasningsorlov i op til 52 uger. Orloven bliver delt i en aftalebaseret orlov som skal aftales med det lokale Jobcenter. Man har ret til 13 ugers orlov og kun en gang pr. barn. Hvis man har ubrugte uger, kan de overføres til en mulig aftalebaseret orlov. Det er dog højst 5 uger som kan overføres. Ydelsen udgør 60 % af den højeste dagpengesats. I perioden hvor man har orlov, må ens barn som hovedregel ikke benytte de offentlige pasningstilbud på nær i de sidste to uger af orloven. En halvdagsplads er dog tilladt.

Det er bopælskommunen, som betaler dagpengene i barselsperioden efter samme sats, som ydelserne fra A-kassen. Hvis man går direkte fra arbejde på barsel, eller hvis man arbejder på nedsat tid, skal man være opmærksom på, at satsen kan være lavere end en dagpengesats. Arbejdsgiveren skal udfylde en blanket og sende den til kommunen. Hvis man er ledig, skal man kontakte A-kassen og jobcenteret, inden man starter sin barsel, da jobcenteret skal afmelde en som ledig og man kan få udbetalt barselsdagpenge fra kommunen. Hvis man er ledig, når barselorloven er slut, skal man tilmelde sig som ledig på www.jobnet.dk og sende A-kassen en kopi af den sidste udbetalingsspecifikation fra kommunen.

I nogle tilfælde kan man også få orlov fra sit arbejde, hvis ens pårørende kommer ud for en ulykke eller bliver alvorligt syge, hvis ens umiddelbare tilstedeværelse er påtrængende nødvendig.

A-kasse og fagforening

Mange forveksler ofte fagforeninger med A-kasser, men fagforeninger og A-kasser kan slet ikke sammenlignes, selvom flere A-kasser er tilknyttet en fagforening. Man betaler dog altid A-kasse og fagforening adskilt og kan til enhver tid melde sig ud af fagforeningen og stadig være medlem af A-kassen. Siden 1. september 2002 har A-kasserne kunnet vælge, om de vil være tværfaglige eller fagligt afgrænsede. Derefter var der mange A-kasser som løsrev sig fra fagforeningerne, da de dermed kunne få medlemmer fra alle faggrupper. Tidligere vidste man næsten med 100% sikkerhed, hvilken A-kasse og fagforening folk var medlem af, når man fik at vide hvor de arbejde, men sådan er det ikke mere.

En fagforening er oftest en mindre afdeling af et fagforbund. Fagforeningerne opstod allerede i 1800-tallet da industrialiseringen ramte Vesteuropa og forvandlede Danmark fra et landbrugssamfund til et kapitalistisk samfund. Fagforeningerne har altid taget sig af overenskomster samt regler om mindsteløn, arbejdsmiljø og opsigelsesvarsler. For mange danskere er 1 maj. den store dag for fagforeningerne.

Den største fordel ved at være medlem af en fagforening, er at man er sikret gratis juridisk bistand i forbindelse med sit arbejde. Dermed kan fagforeningen hjælpe, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet eller man er raget uklar med sin arbejdsgiver. Det kan også være problemer med lønnen eller en opsigelse, man er uenig om. Her kan fagforeningen hjælpe med en retssag, som man måske ikke selv vil have energi til at få i retten. Derudover har fagforeningerne ofte en lang række medlemstilbud, som man med fordel kan benytte. Der er også mange A-kasser, der tilbyder samme former for medlemsfordele samt kurser og lignende,

Mange fagforeninger er desuden politiske aktive og det er et af punkterne, som de tværfaglige A-kasser bruger som argument, for at få medlemmerne til at skifte over til dem. At de næsten altid er politisk uafhængige. Det er A-kasserne, der udbetaler dagpenge og da beløbet er fastsat af staten, er beløbet det samme i alle A-kasser. Her er det helt uden betydning, om man er i fagforening eller kun i A-kasse.

A-kasserne kan kort sagt deles op i 4 forskellige kategorier som er A-kasser der er fagligt afgrænsede for lønmodtagere samt fagligt afgrænsede for både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Sidstnævnte A-kasser optager lønmodtagere fra specifikke faglige områder og selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder eller er uddannede inden for disse faglige områder. De 2 andre former for A-kasser er de nyere tværfaglige A-kasser for lønmodtagere samt tværfaglige for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Disse A-kasser optager lønmodtagere fra alle fag og sidstnævnte også selvstændige erhvervsdrivende fra alle brancher.

Danmarks billigste fagforening er Det Faglige Hus, som koster 69 kr. pr. måned. Det Faglige Hus er en af de populære politisk uafhængige fagforeninger i Danmark. Andre A-kasser som har fagforening tilknyttet til under 200 kr. pr. måned er Frie Funktionærer og Ledernes A-kasse. Da de fleste fagforeninger gør det samme for en, er det ofte prisen som er den afgørende faktor, når man skal vælge fagforening.

Revalideringsydelse

Hvis man har begrænsninger i sin arbejdsevne, kan kommunen tilkende en person revalidering med revalideringsydelse. Revalideringen kan bestå af erhvervsrettede aktiviteter samt økonomisk hjælp. Ofte kan man modtage revalidering på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager.

Revalideringen er ment som et bidrag til at forbedre en persons muligheder for at forsørge sig selv og sin familie. En revalidering kan bestå af uddannelse, arbejdsprøvning, optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere samt hjælp til start af selvstændig virksomhed. Ofte er det dog til uddannelse, optræning eller omskoling.

Før man starter på den egentlige revalidering, skal man i samarbejde med jobcentret udarbejde en personlig jobplan, der indeholder en beskrivelse af mulighederne for beskæftigelse efter endt forløb. Derefter skal man ofte igennem en kortere forrevalidering, som indeholder en arbejdsprøvning, hvor man kan prøve kræfter og evner af i forskellige arbejdsfunktioner. Denne forrevalidering foregår på en arbejdsplads, en revalideringsinstitution eller som et højskoleophold, hf-kurser og undervisning på 9.-10. klasses niveau, hvis man mangler det.

Beløbet man får udbetalt, er svarende til højeste dagpenge ved arbejdsløshed, som i 2011 er 16.597 kr. pr. måned eller den mindste overenskomstmæssige løn på det område, som er gældende. Dette gælder dog ikke, hvis man er under 25 år, da man så kun ret til halvdelen af dette beløb, med mindre man forsørger egne hjemmeboende børn, eller har haft arbejdsindtægter, som giver ret til højeste sygedagpengesats. Ydelsen er skattepligtig.

Man kan modtage revalideringsydelse, selvom ens ægtefælle eller samlever tjener penge, modsat hvis man er på kontanthjælp. Her kan man ikke modtage hjælp, hvis ens samlever tjener penge eller har en formue. Revalideringen skal gennemføres så hurtigt som muligt, og kan normalt maksimalt gives i 5 år. Den kan dog helt undtagelsesvis forlænges, men det forudsætter, at man har store begrænsninger i ens arbejdsevne.

Hvis man under revalideringen kan få dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning som f.eks. SU, kan man ikke få revalideringsydelse på samme tid. Hvis man modtager starthjælp efter loven om aktiv socialpolitik, erstatter dette revalideringsydelsen.

Man kan søge om revalidering og revalideringsydelse hos den lokale kommune, som har pligt til at vejlede en om alle reglerne. Hvis man er utilfreds med deres afgørelse, kan man klage over kommunens afgørelse til beskæftigelsesankenævnet. Klagen skal sendes til kommunen senest 4 uger efter deres afgørelse. Når de har modtaget klagen, sender de den videre til beskæftigelsesankenævnet, med mindre kommunen giver en medhold i klagen. Hvis man derimod vil klage over sagsbehandlingen, skal man klage til borgmesteren i sin kommune. Det er også kommunen, som kan fortælle mere om betydningen af arbejde, afbrydelser og indtægter i revalideringsforløbet.

Lønsikring / lønforsikring

Som medlem af en A-kasse, får man dagpenge ved arbejdsløshed, men for mange mennesker er dagpengebeløbet ikke nok til at kunne klare sig. Derfor tegner mange en ekstra forsikring hos A-kassen som kaldes en lønsikring eller lønforsikring. Med en lønsikring kan man sikre en større procentdel af sin løn og derfor klare sig nemmere hvis man mister sit arbejde. Det er muligt at forsikre sig helt op til 90 % af sin normale løn. Det er vigtigt at man vælger den lønsikring, der passer til ens økonomi.

Man skal være medlem af en A-kasse for at kunne tegne en ekstra lønsikring. Det er også muligt at en fuld lønsikring hos et forsikringsselskab uden A-kasse, men det kan anbefales også at have A-kassen, da de kan hjælpe med at skaffe en arbejde på længere sigt samt tilbyde kurser og lignende.

Stort set alle A-kasser tilbyder lønsikring, så er man interesseret, bør man tjekke de forskellige A-kasser, inden man vælger en ny A-kasse. Der er nemlig forskel på hvor meget man kan få udbetalt og hvor længe man kan få de ekstra penge, som lønsikringen giver.

A-kasse vs. kontanthjælp

Mange tror, at man bare kan få hjælp hos kommunen, hvis man bliver ledig og ikke har ret til dagpenge. Men det er ikke alle, som kan få kontanthjælp. Der er stor forskel på dagpenge og kontanthjælp og især mange unge laver den fejl ikke at blive medlem af en A-kasse, når de starter med at arbejde.

Det er ikke nemt at komme på kontanthjælp, da der er stramme regler for hvem og hvornår man kan modtage kontanthjælp. Kontanthjælp gives grundlæggende til folk, som har behov for hjælp, med det krav at man skal stå til rådighed for arbejdsmarked samt ikke have en formue. Hvis man har en bil, et hus eller en ejer eller andelslejlighed, som er mere end 10.000 kr. værd, er man ikke berettiget få kontanthjælp. Det samme er gældende, hvis man er gift eller er samboende med sin kæreste, som tjener penge. Hvis ens ægtefælle tjener mere om måneden, end hvad der svarer til dobbelt kontanthjælp, kan man ikke få kontanthjælp og hvis man er gift, er grænsen på 20.000 kroner for fælles formue. Med i formuen regnes selv mindre ting som værdipapirer. Hvis man ejer noget, kræver kommunen at man skal sælge det man har, så man kan forsørge sig selv. Først når de penge er brugt, kan man modtage kontanthjælp. Er det fast ejendom, som man ikke kan sælge, skal man optage lån og forsørge sig ved hjælp af lånet. Beløbet man får udbetalt i kontanthjælp afhænger af ens alder, bopælstatus og om man er forsøger. Man kan tidligst få udbetalt kontanthjælp en måned efter den første henvendelse til kommunen.

Dagpenge er en derimod en form for forsikring, som man har hos sin A-kasse. Dermed optjener man ret til dagpenge, som bliver udbetalt, hvis man bliver arbejdsløs. Her skal man også være til rådighed for arbejdsmarked samt være aktiv jobsøgende. Det udbetalte beløb afhænger af ens tidligere løn. Man kan maksimalt modtage dagpenge i 2 år, hvorefter man skal søge om kontanthjælp. Den helt store fordel ved dagpenge, er at man kan få dem selvom man ar bil og hus eller ens kone har arbejde. Selv en millionær kan modtage dagpenge, hvis man er medlem af en A-kasse. Den største forskel på kontanthjælp og dagpenge er at kommunen kan beslutte, at man skal betale sin kontanthjælp tilbage. De skal dog oplyse om årsagen, og man skal underskrive en tilbagebetalingserklæring. Dagpenge kan man aldrig blive krævet at betale tilbage, da det er en forsikring, man selv har betalt til gennem A-kassen.

Derudover kan der være stor forskel på det beløb man får i dagpenge og på kontanthjælp. Hvis man f.eks. er nyuddannet og i starten er 20erne, vil man få omkring 7.000 kr. mindre om måneden på kontanthjælp. Både dagpengesatserne og kontanthjælpssatserne er bestemt af folketinget. Kontanthjælpen for forsørgere er ca. 12.500 kroner om måneden. Hvis man ikke har hjemmeboende børn, får man omkring 9.500 kroner, og hvis man er under 25 år, får man kun lidt over 6000 kroner.

A-kasse i udlandet

Når man er medlem af en dansk A-kasse og er berettiget til at modtage dagpenge, kan man på visse betingelser tage sine dagpenge med til et andet EØS land. Det eneste krav er, at man skal være aktivt jobsøgende i det land, man rejser til, samt at man skal opfylde fire-ugers kravet. Det betyder, at man har været tilmeldt et jobcenter i mindst fire uger.

Hvis man får arbejde i udlandet, skal man altid betale arbejdsløshedsforsikring i det pågældende land. I mange lande er den obligatorisk og opkræves over skatten. Hvis man udstationeres, kan man fortsat være arbejdsløshedsforsikret i Danmark, hvis man får løn fra Danmark og være omfattet af lov om social sikring i Danmark.

Selvstændig erhvervsdrivende kan godt overføre forsikrings- og arbejdsperioder til et andet EØS-land, selvom de er optjent i Danmark.

Hvis man ønsker medlemskab af en dansk A-kasse, efter man har haft ophold i udlandet, skal man som udgangspunkt opfylde de normale betingelser for ret til optagelse. Det betyder, at man skal have et arbejde, for at blive optaget i en dansk A-kasse.

Hvis det er et EØS land, man har opholdt sig i, kan man medregne forsikrings- og arbejdsperioder fra det pågældende land. Hvis man ikke tidligere har været medlem af en A-kasse i Danmark, eller hvis det er over end 5 år siden, man sidst var medlem af den danske A-kasse, skal man have arbejde i Danmark for at blive medlem. Man har mulighed for at overføre forsikringsperioderne, som man har optjent i det andet EØS-land, hvis den er bekræftet på en attest E 301. Det er dog en betingelse, at man begynder at arbejde før 8 uger efter, man er ophørt med at være arbejdsløsheds­forsikret i et andet EØS-land. Man skal skriftligt søge om optagelse i A-kassen inden disse 8 uger er gået.

Hvis man vil forsikres på fuld tid, skal man arbejde mindst 296 timer inden for 12 uger, hvis man vil holde på retten til at overføre forsikringsperioden fra et andet EØS-land. Hvis man optages som deltidsforsikret, skal man arbejde mindst 148 timer inden for 12 uger, for at kunne overføre forsikringsperioden. Hvis man har været medlem af en dansk A-kasse inden for de sidste 5 år, kan man genoptages i en hvilken som helst dansk A-kasse. Det er dog en betingelse, at man har fast bopæl i Danmark og skriftligt søger om optagelse i A-kassen før 8 uger efter, man er stoppet med at være arbejdsløsheds­forsikret i et andet EØS-land. Dermed har man mulighed for at overføre forsikringsperioden, som man har haft i det andet EØS-land, og som er bekræftet på attest E 301.

Har man haft tidspunkter med arbejde, imens man har været arbejdsløshedsforsikret i udlandet, og som også er bekræftet på attest E 301, kan man overføre det til Danmark, til trods for at fristen på 8 uger er overskredet. Man skal søge om E-301 attesten hos myndighederne i det EØS-land, hvor man har opholdt sig, før du rejser tilbage til Danmark. Det er dem som kan udstede en attest E 301.

A-kasse uden fagforening

Mange tror at man skal være medlem af en fagforening, for at være i A-kasse, men det ikke tilfældet. Der er godt nok mange A-kasser som også tilbyder fagforening, men der er også mange, som er tværfaglige og ikke har en fagforening tilknyttet. Man kan dog risikere at blive ansat et sted, hvor alle medarbejderne er organiserede og derfor tager det som en selvfølge, at man også selv bliver det. Gør man ikke det, kan man få følelsen af at blive frosset ud af fællesskabet. Dette var dog værre for 20 år siden, end det er i dag.

Det er A-kassen som udbetaler dagpenge og ikke fagforeningen. Fagforeningens hovedformål er at sørge for medlemmernes løn og ansættelsesvilkår og de kan hjælpe med efterfølgende problemer på arbejdspladsen i form af juridisk støtte ved uberettet fyring, lønproblemer eller i det hele taget, hvis man føler sig dårligt behandlet på sin arbejdsplads. Alt dette kan A-kassen ikke hjælpe med, da de kun står for udbetaling af dagpenge samt hjælper en med at finde nyt arbejde gennem jobcentrene. Dermed er en A-kasse en økonomisk forsikring, hvis man skulle være så uheldig at blive arbejdsløs. Man betaler kontingent til sin A-kasse og fagforening adskilt, så det er intet problem kun at være medlem af en A-kasse. Det er helt op til en selv og afhænger af ens job, økonomi og holdning.

Der findes flere tværfaglige A-kasser i Danmark, hvor flere af den hører til blandt landets billigste. Af de billige kan nævnes Frie Funktionærer, Min A-kasse, Kristelig A-kasse, CA A-kasse, ASE, Dana A-kasse og MA A-kasse. De tværfaglige A-kasser uden fagforening dækker alle fagområder og derfor kan man blive medlem af dem alle, uanset hvilket arbejde man har.

Man kan godt sige at der er startet en priskrig mellem A-kasserne efter man ikke behøver at være medlem af en fagforening. Dette har gjort at det kan koste ned til omkring 400-450 kr. pr. måned at være medlem af en A-kasse. Den eneste betingelse for at modtage dagpenge fra en A-kasse er, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. De ser ikke på ens økonomi, som hvis man kommer på kontanthjælp.

A-kasse efterløn & efterlønsbidrag

Efterlønnens historie strækker sig tilbage til 1979, hvor den blev vedtaget af statsminister Anker Jørgensen og SV-regeringen. I starten var det ment som en hjælp til personer, som har haft et belastende arbejde, samt at de ældre skulle give plads på arbejdsmarkedet til de unge, da der var mange unge arbejdsløse. Der gik dog ikke længe før efterlønsordningen, blev til en tidlig pensionsordning for alle. Fra 1999 blev efterlønsreglerne ændret, så man derefter skulle være medlem af en A-kasse i 25 år ud af de seneste 30 år.

Hvis man er på efterløn, har man mulighed for et trække sig tilbage fra arbejdsmarked, 5 år før man bliver folkepensionist. Denne velfærdsordning gør, at man kan komme på efterløn, når man bliver 60 år. I ca. år 2019 er det planen at efterlønsalderen skal hæves til 62 år. det blev vedtaget i forbindelse med velfærdsreformen fra 2006. Reformen vedtog også at såfremt middellevealderen stiger, skal efterlønsalderen hæves yderligere. Hvis dette sker skal folkepensionsalderen hæves tilsvarende, så efterlønsperioden på 5 år bevares som den er nu.

Man kan sige at efterlønnen er en blanding af en velfærdsydelse og forsikring, da det kræves at man indbetaler efterlønsbidrag, fra man er 30 år. Der er dog lidt andre regler, hvis man er født før 1. januar 1976. Hvis man på et tidspunkt efter man er fyldt 30 år, fortryder at man betaler til efterløn, kan man til hver en tid melde sig ud og få det indbetalte efterlønsbidrag tilbage. Dette kan være en god måde at spare op på, i tilfælde af man komme i økonomiske problemer i fremtiden.

Beløbet man kan få udbetalt på efterlønnen, kan højst udgøre 91% af den højeste dagpengesats og bliver udregnet i forhold til ens tidligere indtægt fra arbejdsmarkedet. Man kan dog få udstedt et efterlønsbevis og dermed udskyde efterlønnen i 2 år. Gør man dette, får man en form for belønning ved at efterlønnen hæves til 100% af højeste dagpengesats.

Det skal siges at efterlønsbidraget ikke finansierer efterlønnen fuldt ud, da staten supplerer beløbet op. Uanset om pensionsordninger kommer til udbetaling i perioden, som man er på efterløn, modregnes de med en procentsats. Det er dog kun firmapensionsordninger og ikke private pensionsordninger der modregnes. Finansloven afsatte i år 2009 omkring 23 mia. kr. til de ca. 150.000 danske efterlønsmodtagere. Den samlede omkostning regnes med at være ca. 37 mia. kr., men staten sparer til gengæld mange penge på udgifter som dagpenge, sygedagpenge og førtidspension til dem som ikke ville have opnået beskæftigelse, hvis de ikke var på efterløn.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lagde i nytårstalen d. 1. januar 2011 op til en evt. afskaffelse af efterlønnen for dem der på daværende tidspunkt var under 45 år. Få dage efter fremlagde regeringen et forslag til en tilbagetrækningsreform, som fremover vil afskaffe efterlønnen for personer under de 45 år samt hæver folkepensionsalderen med et halvt år om året fra 2019 til 2022. dermed ender folkepensionsalderen med at blive 67 år fra 2022.

A-kasse og barsel

Barselsdagpenge er de penge, man får udbetalt, når man er på barsel. De udgør i 2011 højest 3.830 kr. pr. uge og højest 103,51 kr. pr. time. Barselsdagpengene er ment som en erstatning for tab af indtægt, når man udnytter retten til fravær i forbindelse med graviditet og efterfølende fødsel. Samme regler gælder ved adoption. Man kan ikke få normale dagpenge, når man er på barselsorlov, så det er kommunen der udbetaler barselsdagpengen. De svarer nøjagtig til det beløb, man ellers vil få udbetalt i dagpenge.

Fristen for indlevering af dagpengeblanket er 8 uger efter fødslen og den skal afleveres til Borgerservice. Hvis blanketten afleveres senere, har man først ret til dagpenge fra det tidspunkt. Når man venter barn og er ledig, skal man give sit Jobcenter besked i god tid som muligt samt kontakte social- og sundhedsforvaltningen i kommunen og mest vigtigt give A-kassen besked.

Man har mulighed for at få dagpenge allerede 4 uger før en forventet fødsel. Der er dog undtagelser, hvor man kan få dagpenge tidligere i graviditeten. Det kan være hvis man har et arbejde, der kan skade det ufødte barn eller en selv, samt hvis ens læge vurderer, at der kan være risiko for ens helbred ved sygeligt forløbende graviditet. Det kan også være hvis offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer en i at arbejde. Der er dog mange arbejdspladser som tilbyder en et arbejde, som man kan tåle, selvom man er gravid og i det tilfælde kan man så ikke få dagpenge før 4 uger før forventet fødsel.

Barselsdagpengene udbetales oftest i op til 46 uger i alt efter fødslen, men man har ret til 52 uger med barselsdagpenge. Man kan selv arrangere perioden, så den bliver mere fleksibel og her skelnes der mellem de første 14 uger og den efterfølgende periode på 32 uger.

Reglerne for faderen, giver ham ret til at modtage dagpenge i en 2 ugers sammenhængende periode, som skal afholdes inden for de første 14 uger, men han har dog mulighed for at arbejde delvist i perioden. Hvis faderen ønsker at modtage dagpenge samtidig med moderen i en længere periode i denne første 14 ugers periode, kan det godt lade sig gøre, men man skal være opmærksom på at de uger han holder ekstra barselorlov, går fra moderens barselorlov. Forældrene har tilsammen ret til dagpenge i 32 uger efter de første 14 uger og ugerne kan deles mellem forældrene. Hvis man ønsker det, kan en af forældrene udskyde alt mellem 8 og 13 uger af 32 ugers perioden, til et senere tidspunkt. Her er dog den betingelse, at man holder den udskudte orlov i en sammenhængende periode inden barnet er fyldt 9 år, samt at den der skal holde orloven, er i arbejde når orloven skal afholdes.

Grunden til at man ikke får dagpenge, imens man er på barselorlov, er at man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og det er et krav for at modtage dagpenge.

A-kasse løntilskud

De fleste kender til de offentlige løntilskuds ordninger, men det er faktisk også muligt at få et arbejde, med løntilskud fra A-kassen. Det kan være tilfældet, hvis man f.eks. er på dagpenge og får tilbudt et arbejde med løntilskud. Så vil A-kassen betale arbejdsgiveren et løntilskud, da det er billigere for dem, end at skulle betale dagpenge. På samme tid hjælper de et medlem til aktivt arbejde. Fordelen for arbejdsgiveren er at de får råd til at ansætte en medarbejder, som de måske ikke vil have råd til uden løntilskud.

Der er ikke nogen fast periode, hvor man kan modtage løntilskud fra sin A-kasse, men ofte starter det med 4 uger i praktik, hvor man får fuld dagpenge og det ikke koster arbejdsgiveren nogle penge at have en, med det håb for alle partner at ansættelsen fortsætter med løntilskud. Hos det offentlige kan løntilskuds perioder vare helt op til et år eller længere, men er ofte på 6 måneder, med mulighed for forlængelse.

Efter man har været på dagpenge i ca. 3 måneder, vil A-kassen prøve at få en i aktivering evt. med hjælp fra løntilskud. Man kan også selv finde en arbejdsgiver, som kan ansætte en med løntilskud. Man skal blot meddele arbejdsgiveren, at de skal kontakte A-kassen angående løntilskud, så der kommer en aftale i stand, inden arbejdet starter.

Man kan sige at løntilskud ikke er penge, som man får udbetalt fra A-kassen selvom de i sidste ende kommer derfra. Pengene bliver givet direkte til arbejdsgiveren, som så betaler en løn som til alle andre medarbejdere. A-kassen har også mulighed for at give løntilskud, hvis man kommer på revalidering. Man kan få ansættelse med løntilskud både hos en offentlig og en privat arbejdsgiver. Hvis man er ansat med løntilskud, optjener man ikke anciennitet i A-kassen. Det får mange til at overveje at melde sig ud af A-kassen i den periode som løntilskuddet er, medmindre de har noget anciennitet fra før løntilskuddet, som skal bevares. Der er forskel på de forskellige A-kasser, hvis man gør dette. Nogle A-kasser giver karantæne i evt. 30 dage fra indmelding, hvor man hos andre skal kunne fremvise ca. 1900 arbejdstimer indenfor den tidligere medlemsperiode og de må normalt ikke være mere end 2-3 år gamle.

Med hensyn til befordringsgodtgørelse, er der forskellige skatteregler, alt efter hvordan man får løntilskud. For ledige A-kasse medlemmer, der ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere eller får tilbud om vejledning og opkvalificering, udgør kilometertaksten 1,14 kr. pr. kilometer. Ledige A-kasse medlemmer, der fra 1. august 2009 deltager i selvvalgt erhvervsrettet (“VEU”) uddannelse efter lovens kapitel 8a, samt ledige medlemmer der får tilbud om virksomhedspraktik, udgør kilometertaksten 2,07 kr. pr. km. Alle overstående beløb er skattepligtige. For revalidender og personer på sygedagpenge, der ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere eller får tilbud om vejledning, virksomhedspraktik eller opkvalificering, udgør kilometertaksten 1,14 kr. pr. km. Dette beløb er skattefrit. Satsen ydes daglig efter 24 km. Hvis man benytter Storebæltsbroen eller færger ydes tilskud for kilometerafstanden over broen.

A-kasse og lovgivning

Det er de danske politikere, som laver lovgivningen for A-kasserne og det er arbejdsmarkedsstyrelsen, som står for det overordnede ansvar for at reglerne om arbejdsløshedsdagpenge følges. Det er også arbejdsmarkedsstyrelsen som står for reglerne for kontanthjælp, som er inde for det samme område.

Det er dog A-kasserne selv, som administrerer alle reglerne, så hvis man har behov for vejledning eller spørgsmål om f.eks. hvordan man skal udfylde blanketter, skal man altid henvende sig til sin A-kasse. Efter lov om arbejdsløshedsforsikring er det også A-kassen, der har pligt til at vejlede deres medlemmer om deres rettigheder og pligter.

Hvis man vil klage over A-kassernes afgørelser eller vejledning, skal man henvende sig til arbejdsskadestyrelsen. Her behandles klager over A-kassernes afgørelser og de vejleder også borgere om reglerne inden for arbejdsløshedsforsikringen. Dette forgår i Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring, hvor man enten kan ringe til eller sende et brev eller E-mail.

Øvrige regler og lovforslag om arbejdsløshedsdagpenge samt blanketter, udarbejdes af arbejdsmarkedsstyrelsen. Det er derimod pensionsstyrelsen som udarbejder lovforslag samt blanketter om efterløn og ferieloven. Arbejdsmarkedsstyrelsen har kontorer på Holmens Kanal 20 i København K og kan kontaktes på telefon: 35288415 samt E-mail: [email protected]

Inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er det pensionsstyrelsen, som fører tilsyn med A-kassernes administration af arbejdsløshedsforsikringen. Det er også pensionstyrelsen som behandler eventuelle klager over A-kassernes afgørelser om A-forsikring. De kan også vejlede A-kasserne og borgere om reglerne. Pensionsstyrelsen kan kontaktes på E-mail: [email protected] samt på telefon: 33955000.

A-kasse lovgivningen er ikke nem at finde ud af for private og man skal sætte sig grundigt ind i reglerne, for at kunne forstå dem alle. Lovgivningen indbefatter regler om dagpenge, efterløn, ferie, barsel, orlov, uddannelse og lønsikring samt meget andet. De enkelte regler kan være forskellige fra A-kasse til A-kasse, da det kun er enkelte af reglerne som bestemmes af staten. En ting som dog er ens hos alle A-kasser er dagpengebeløbet samt tiden man skal være medlem af en A-kasse for at modtage disse dagpenge. Staten kræver medlemskab i mindst et år i træk, for at man kan modtage dagpenge og dagpengebeløbet er det samme, uanset hvilken A-kasse man er medlem af. Alle statsankerkendte a-kasser er nemlig underlagt den samme lovgivning, og staten giver økonomisk garanti til medlemmerne, så det er umuligt at en A-kasse går konkurs og man mister sin opsparing. Man kan frit skifte A-kasse uden at miste sin anncinitet.

A-kasse kontingent

Når man er medlem af en A-kasse, skal man betale kontingent. Kontingentet til A-kassen består af et obligatorisk statsbidrag, et ATP-bidrag, et administrationsbidrag samt et evt. efterlønsbidrag, som er frivilligt om man vil betale. Statsbidraget er ens for alle a-kasser og bliver reguleret en gang om året af Folketinget. Administrationsbidraget dækker A-kassens omkostninger til løn og andet og de bestemmer selv hvor højt det skal være, så der er stor forskel i priserne på A-kasse kontingent. Kontingentet betales næsten altid kvartalsvis.

Det samlede kontingent er med til at sikre at andre medlemmer, som står uden arbejde, kan få dagpenge. Ud af det beløb der samlet bliver udbetalt i dagpenge, er det dog kun ca. 25% som kommer fra kontingentet. De resterende 75 % kommer fra lønmodtagernes indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag. Dermed kan man sige, at selvom man ikke er med i en A-kasse, er man med til at finansiere dagpengene via arbejdsmarkedsbidraget.

Der er som sagt stor forskel på, hvad man betaler i de forskellige A-kasser. Priserne bliver tilmed ofte ændret, da alle gerne vil tilbyde den billigste A-kasse i Danmark. De billigste er ofte de uafhængige A-kasser fagforening i Danmark som f.eks. Frie Funktionærer og CA A-kasse, som begge koster lidt over 400 kr. pr måned for en fuldtidsforsikret uden efterlønsbidrag. Hvis man kun er deltidsforsikret er det en del billigere. Det Faglige Hus er en af de billigste, som også er tilknyttet til en fagforening og den koster også lidt over 400 kr. pr. måned. Reelt er de alle endnu billigere, da kontingentet kan trækkes fra i skat. Fordelen ved også at være i fagforening, er at man kan få hjælp til arbejdsmæssige problemer som f.eks. fyring, manglende løn, arbejdsskader, sygdom m.m.

Man skal huske på, at det er staten som fastsætter beløbet man får udbetalt i dagpenge, i tilfælde af arbejdsløshed og det er nøjagtig det samme i alle A-kasser, uanset hvor meget man betaler i kontingent. Der hvor forskellen kan være, er at nogle A-kasser tilbyder karriererådgivning, coaching og kurser. Alt sammen noget som kan hjælpe en til et bedre arbejde.

Man kan nemt blive overflyttet til en ny A-kasse og bevare alle sine medlemsrettigheder som f.eks. medlemsanciennitet og efterlønsanciennitet fra den tidligere A-kasse. Dermed kan man spare mange penge hver måned i kontingent. Man skal blot kontakte den A-kasse, man vil være medlem af, så klarer de alt det praktiske i forbindelse med en overflytningen.

A-kasse karantæne

Karantæne fra A-kassen betyder kort sagt at man i en periode, hvor man ellers ville have ret til det, ikke får udbetalt dagpenge fra a-kassen. Der kan være mange grunde til at man får karantæne og hvad de eventuelle sanktionerne kan være.

Den mest kendte form for karantæne, er hvis man i følge a-kasselovgivningen, selv er skyld i ledighed. Det vil sige at hvis man selv har sagt op uden en gyldig grund fra sit arbejde og ikke er blevet opsagt af arbejdspladsen. Man kan også få karantæne, hvis man selv er skyld i at man er blevet afskediget. Det kan f.eks. være i tilfælde af tyveri fra arbejdspladsen. En af de få gyldige grunde til, at man kan sige sit arbejde op uden karantæne, kan være ved sygdom. Dette kræver dokumentation fra lægen. En anden grund kan være hvis ens samlever eller ægtefælle har fået fast arbejde langt fra jeres hidtidige fælles bopæl. En meget sjælden grund til gyldig opsigelse, er hvis man har fået en uforholdsmæssig lang transporttid til arbejdet, pga. den offentlige transport er blevet omlagt.

Andre grunde til karantæne, kan være hvis man har modtaget en a-kasse ydelse med urette, og derfor skal betale pengene tilbage eller hvis man har begået svig mod a-kassen. Det betyder hvis man selvforskyldt har ansvaret for, at man har fået ydelser med urette. Der kan også være tilfælde hvor man ikke selv mener at man er skyld i fejlen og det dermed ikke føler at det er en bevidst handling. I nogle af de tilfælde kan man alligevel få karantæne, hvis A-kassen mener at man burde opdage, at man har fået for meget udbetalt. Er dette et meget stort beløb, kan det ende med en politianmeldelse. Mange A-kasser har en regel som betyder, at hvis et medlem der har begået svig mod A-kassen fortryder og efterfølgende fortæller a-kassen om det, er det muligt at få rabat på karantænen for svig. I alle tilfælde skal man betale beløbet tilbage til a-kassen, som man har snydt dem for. Dette kan være et stort problem, da man i samme periode ikke modtager dagpenge, men må nøjes med kontanthjælp fra det offentlige.

Hvis man afslår et job som AF har formidlet, i den periode man er ledig og modtager dagpenge fra A-kassen, kan man også få karantæne. Grunden er at man anses for selv at være skyld i ledighed fremover. Der kan være tilfælde, hvor det er i orden at afslå et jobtilbud, hvis A-kassen mener man har en gyldig grund. Modarbejder man AF, afslår en jobplan, udebliver fra en samtale eller afslår et aktiveringstilbud kan man også få karantæne. Karantænen afvikles kun i de timer, hvor man normalt vil have haft ret til dagpenge, så man kan ikke afvikle karantæne i perioder, hvor man ikke er tilmeldt AF samt under ferie og sygdom.

Det sidste tilfælde af karantæne kan ske for uagtsomhed, hvis man ved en fejl skriver forkert på dagpengekortet. Denne karantæne er ofte meget lav i forhold til de andre overstående grunde.

Hvad er en a-kasse?

En A-kasse er en statsstøttet organisation, der giver folk en forsikring mod arbejdsløshed, mod at de betaler et fast beløb hver måned. Fordelen ved at være medlem af en A-kasse, er at man ikke kommer på kontanthjælp, hvis man mister sit arbejde, men får dagpenge fra A-kassen.

Ordet A-kasse er en forkortelse af arbejdsløshedskasse, som var det mest brugte ord i gamle dage. A-kassers historie går mere end 100 år tilbage og den første statsstøttet A-kasse blev dannet i 1907. Flere år før åbnede der A-kasser, som ikke var statsstøttet, men drevet af medlemmerne alene. Det betød at der helst skulle være mange i arbejde, da der ellers ikke var penge nok til at støtte de arbejdsløse. Det problem kan ikke ske i dag, da staten går ind og hjælper, hvis der ikke er penge nok i A-kassen.

A-kassen udbetaler ikke kun dagpenge. De administrerer også flere offentlige love og regler på området, udfører flere lovbestemte opgaver, samt sørger for en række ydelser som f.eks. udbetaling af feriedagpenge, efterløn og orlovsydelse til børnepasning. I de seneste år har A-kasserne fået flere og flere opgaver fra det offentlige som vejledningssamtaler, indberetning til jobcentrene samt styrkelse af indsatsen for at bringe ledige i job. Dette er også til deres egen fordel, da de så slipper for at betaler dagpenge og i stedet for penge fra den person de skaffer nyt arbejde. A-kasserne samarbejde med fagforeninger, AF og kommunerne, med det mål at få så mange i arbejde som muligt.

De fleste A-kasser er tilknyttet en fagforening og har været det i rigtig mange år. Dette stammer fra den belgiske by Genk, som var de en første by i verden som samlede A-kasser og fagforeninger. Der er ikke mange lande som gør det på denne måde og udover Danmark og Belgien er det kun Sverige og Finland.

Dagpengene finansieres af det beløb som medlemmerne betaler via kontingentet samt via lønmodtagernes indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedsbidraget står for ca. 75% af det samlede beløb. Selvom A-kasserne er en form for forsikring, tjener de ikke penge på aktiviteterne, i modsætning til forsikringsselskaberne. Man skal huske på at en a-kasse er en privat organisation, hvor nogle mennesker har sluttet sig sammen for at sikre sig mod arbejdsløshed og selv fastlægger service- og kvalitetsniveau. Derfor kan der være stor forskel på hvad A-kasserne har at tilbyde deres medlemmer.

Alle og enhver kan ikke åbne en A-kasse, da de skal anerkendes af staten for at kunne udbetale dagpenge og andre ydelser. De skal opfylde en række krav mht. vedtægter og organisation. Der findes ca. 30 statsanerkendte a-kasser, som er medlem af brancheorganisationen AK-Samvirke.

Det er nemt at skifte A-kasse, hvis man er utilfreds med noget. Man skal blot meddele den nye A-kasse, hvor man tidligere var medlem og så sørger de for udmeldelse. Det eneste krav for at modtage dagpenge, er at man har været medlem af en A-kasse i et år. Det har ingen betydning om det er i flere forskellige A-kasser inden for det år.

A-kasse historie

Ordet A-kasse er en forkortelse af arbejdsløshedskasse. Det er en organisation, der tilbyder folk en forsikring mod arbejdsløshed, så man ikke ender på kontanthjælp, i tilfælde af man skulle miste sit arbejde. Derudover administrerer de offentlige love og regler på området. A-kasser sørger for en række ydelser og udføre flere lovbestemte opgaver som f.eks. udbetaling af feriedagpenge, dagpenge, orlovsydelse til børnepasning samt efterløn.

De statsstøttede A-kassers historie går mere end 100 år tilbage, da den første A-kasse blev dannet i 1907. Men allerede i slutningen af 1800-tallet eksisterede der medlemsdrevne A-kasser. Grundreglerne var dengang de samme som de er den dag i dag. Der var strikse regler, for hvornår man kunne få udbetalt understøttelse og det var meget vigtigt at så mange som muligt var i arbejde. Hvis for mange var ledige, ville der ikke være penge nok, da staten ikke garanterede for pengene i starten, som de gør i dag.

Der har altid været tradition for at A-kasser er tilknyttet en eller flere fagforeninger og derfor er de fleste medlem af begge dele. Det har betydet, at Danmark har haft et stort fagforbund, modsat mange andre europæiske lande. Den forsikringsform kaldes Gent og er opkaldt efter den by i Belgien, hvor de startede med at blande A-kasser og fagforeninger. Udover Danmark og Belgien er det stort set kun Sverige og Finland som også benytter sig af denne form.

At være medlem af en A-kasse er ikke så populært i dag, som det var for mange år siden og medlemstallene går konstant nedad. I 1996 var 80% i A-kasse og det faldt til 70% i 2008. Det vil sige at I 90’erne var hver femte ikke medlem af en a-kasse, hvor det i dag er ca. hver hver tredje, som er uden A-kasse og dermed dagpenge, hvis de skulle miste deres arbejde. Som eksempel har LO forbundenes A-kasser mistet mere end 350.000 medlemmer. Dette er dog ikke kun fordi folk ikke er medlem af en A-kasse at tallet er så stort. Der er kommet flere tværfaglige A-kasser, som står uden fagforening og de har trukket mange medlemmer, som ikke ønsker også at være i fagforening.

Hvis medlemstallene fortsætter med at falde, har der har været tale om, at en alternativ løsning kan være, at der kommer et statsligt styret forsikringssystem, som bliver obligatorisk for alle. Før i tiden tog A-kasserne sig ikke af meget andet end at udbetale dagpenge, men efter velfærdsreformen blev vedtaget i 2006, er de blevet pålagt flere opgaver. Dette er f.eks. at kontrollere de arbejdsløse medlemmer og som resultat af dette, skal en ledig nu til rådighedssamtale mindst hver tredje måned, samt logge ind på www.jobnet.dk mindst en gang om måneden og bekræfte aktiv jobsøgning.

A-kasse forsikring, deltid

Der er stor forskel på, om man er fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret i sin A-kasse, i det tilfælde man skulle blive arbejdsløs. Man skal tjene mindst 20.044 kr. før skat pr. måned for at være fuldtidsforsikret. Hvis man arbejder mere end 30 timer pr. uge, skal man dog være fuldtidsforsikret. Hvis man derimod er fuldtidsforsikret og skifter arbejde til deltidsarbejde, kan man selv vælge, om man vil deltidsforsikres eller forblive fuldtidsforsikret. Det bliver beregnet i gennemsnit for 4 uger på en måned. Dagpengesatserne steg med 1,9 % d. 03/01-2011.

Da dagpengesatserne bliver fastsat af den danske stak og hvert år reguleret af Finansministeriet, er der ikke forskel på, hvad man modtager i dagpenge fra A-kasse til A-kasse og da man frit kan skifte A-kasse som man har lyst og stadig beholde sin anciennitet, kan det godt betale sig at tjekke, hvad det koster at være medlem af forskellige A-kasser. Det er nemt at skifte, da det eneste man skal gøre, er at kontakte den A-kasse man ønsker at blive medlem af og så tager de sig af alt det praktiske mht. udmeldelse af ens tidligere A-kasse. Det eneste krav for at være berettiget til dagpenge, er at man skal man have været medlem af en A-kasse i minimum et år.

Hvis man skal regne ud hvor meget man vil få udbetalt i dagpenge som fuldtidsforsikret, kan man se på nedstående skema, som er beløbet, man får pr. uge.:

Fleksibel efterløn fra overgangsydelse 3140 Kr.
Dagpenge maksimal sats: 3830 Kr.
Dagpenge, dimittend sats: 3140 Kr.
Fleksibel efterløn, 100 % sats 3830 Kr.
Fleksibel efterløn, 91 % sats 3485 Kr.

For deltidsforsikrede gælder følgende skema:

Fleksibel efterløn fra overgangsydelse 2095 Kr.
Dagpenge, maksimal sats 2555 Kr.
Dagpenge, dimittend sats 2095 Kr.
Fleksibel efterløn, 100 % sats 2555 Kr.
Fleksibel efterløn, 91 % sats 2325 Kr.

Valget mellem at være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret gælder ikke kun dagpenge, men har også betydning for efterløn. Man skal være fuldtidsforsikret i mindst 10 år inden for en periode på 15 år, hvoraf mindst 52 uger skal være umiddelbart forud for overgangen til efterløn. Derudover har det også betydning for hvor meget man får i efterløn. Det er dog en afvigelse, hvis man er født før 1. juli 1949. Her er det nemlig nok hvis man har været fuldtidsforsikret uden ophold fra 01/07-99 og frem til man går på efterløn.

A-kasse anciennitet

Det er et krav hos alle A-kasser, at man skal have været medlem af en A-kasse i over et år, for at være berettiget til dagpenge. Det betyder ikke noget at man skifter A-kasse indenfor det år, da man beholder sin anciennitet, uanset hvilken dansk A-kasse, man er medlem af. Det samme er gældende, hvis man sparer op til sin efterløn via A-kassen, da man også i dette tilfælde kan skifte A-kasse uden at risikere at man mister sin opsparing. Det er nemt at skifte A-kasse, da man bare skal kontakte den A-kasse man ønsker at blive medlem af og så ordner de det praktiske og sørger for at man bliver udmeldt af sin tidligere A-kasse og ens anciennitet bliver overflyttet automatisk.

I det tilfælde at man har boet i udlandet og på samme tid betalt til en A-kasse i det land man har opholdt sig i, er der en række regler om anciennitet, som man skal være opmærksom på. Det er især hvis man har været i udlandet i lang tid, eller man regner med at gå på efterløn kort tid efter, man kommer hjem til Danmark. Mange af disse regler er forskellige fra A-kasse til A-kasse, så det er en god idé at tjekke forskellige A-kasser, inden man beslutter sig for hvilken en man vil være medlem af. De fleste A-kasser har dog den regel at i det øjeblik man er tilbage i Danmark, kan man få overført sin A-kasse anciennitet fra det andet land, hvis man har været A-kasse forsikret under hele udlandsopholdet. Ofte skal man dog henvende sig skriftligt om at blive optaget i god tid, inden forsikringen er stoppet i det andet land. Her er det også afgørende hvor længe man har været væk fra Danmark. Der kan også være forskel på hvilket land man har opholdt sig i og hvor længe man har arbejdet der. De fleste A-kasse kræver at man skal starte i arbejde indenfor 1-2 måneder, fra den dag den udenlandske A-kasse forsikring er stoppet. Derudover skal man opfylde et arbejdskrav på et vist antal timer inden for en kort efterfølgende periode, som skal udføres i Danmark, for at få overført ancienniteten fra arbejdsløshedsforsikringen i udlandet.

Dagpenge

Dagpenge er de penge, som man får udbetalt fra sin A-kasse, i tilfælde af man mister sit arbejde. De er kort sagt delt op i 3 forskellige beløb, også kaldet satser. For fuldtidsforsikrede, deltidsforsikrede og dimittender, som er nyudannede.

Dagpengesatserne er steget med 1,9% gældende fra 03/01-2011. De højeste dagpengesatser steg med 304 Kr. fra 16.293 Kr. til 16.597 Kr. om måneden. Regner man det ud i dage, svarer det til at for fuldtidsforsikrede er den højeste dagpengesats 766 kr. om dagen. Man regner med 5 dage på en uge i A-kassen. Dagpengesatsen for deltidsforsikrede er maksimalt 11.072 Kr. pr. måned, svarende til 511 Kr. pr. dag og for dimittender maksimalt 13.607 Kr. pr. måned, svarende til 628 kr. per dag. Det vil sige at nyuddannede får mere i dagpenge end deltidsforsikrede. Man skal blot huske at indmelde sig senest 14 dage efter, man har afsluttet sin uddannelse for at få dagpenge. Hvis man ikke overholder 14-dags reglen, mister man retten til dagpenge lige efter endt uddannelse.

Selvom man er fuldtidsforsikret, behøver man ikke få det maksimale beløb. Hvis man er på fleksibel efterløn 91 % sats, modtager man 697 Kr. pr. dag. Hvis man derimod er på fleksibel efterløn 100 % sats, modtager man det fulde beløb på 766 Kr. pr. dag. Hvis man er på fleksibel efterløn fra overgangsydelse, modtager man 628 Kr. pr. dag. For deltidsforsikrede er reglerne det samme. Fleksibel efterlønsmodtagerne på 91 % sats, modtager 465 Kr. pr. dag, fleksibel efterlønsmodtager på 100 % sats modtager 511 Kr. pr. dag og hvis man er på fleksibel efterløn fra overgangsydelse, modtager man 419
Kr. pr. dag.

Forskellen på fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede måles ved hvor meget man tjener pr. måned. Man skal tjene minimum 20.044 kr. om måneden ifølge de nye regler, for at modtage den maksimale dagpengesats. Man skal man have været medlem af en A-kasse i mindst et år for at være berettiget til udbetaling af dagpenge. Det betyder ikke noget om det er den samme A-kasse, man har været medlem af hele det år, da man frit kan skifte A-kasse og altid får overført sin anciennitet fra en A-kasse til en anden A-kasse. Da det udbetalte beløb er det samme uanset hvilken A-kasse man er medlem af, kan det godt betale sig at undersøge priserne for medlemskab hos de forskellige A-kasser, da der er stor forskel. Dagpengesatserne er fastsat af den danske stat.

Der er forskel på det beløb, man får udbetalt hver måned, da nogle måneder er 4 ugers måneder og andre er 5 ugers måneder. I 2011 er 4 måneder, hvor man modtager mere end i de resterende 8 måneder. Hvis man vil vide mere om dagpengesatser og dagpengeregler, kan man læse meget mere andre steder på denne side, hvor alle oplysninger findes.

A-kasse for nyuddannet / under uddannelse

Hvis man som nyudannet vil meldes ind i en A-kasse, er der en masse regler og tidsfrister, som man skal overholde. Det kan være meget vigtigt at overholde disse, især hvis man er uden arbejde og skal modtage dagpenge fra starten. Mindst 2 måneder før man afslutter sin uddannelse, bør man begynde at tænke over, hvilken A-kasse man ønsker at være medlem af. Her kan der være mange forskellige ting som spiller ind, som f.eks. prisen på medlemskabet og hvilken faggruppe man tilhører. Ofte melder man sig nemlig ind i en fagforening på samme tid. Grunden til at man bør gøre dette mindst 2 måneder før afslutning af uddannelsen, er at det tager tid for A-kassen at ordne alt papirarbejdet og det kan betyde at man ender med i en periode ikke at modtage dagpenge efter man er stoppet på SU.

Senest 14 dage efter man har afsluttet sin uddannelse, skal man have meldt sig ind i en a-kasse. Man skal huske at aflevere en forhåndsgodkendelsen til A-kassen fra sin vejleder på skolen ca. 14 dage efter, man har afleveret sit speciale. A-kasse kan ikke udbetale dagpenge, før de har modtaget denne godkendelse, så det er meget vigtigt, at man husker det.

Man får dagpenge udbetalt senest 1 måned, efter man er færdig med uddannelsen, hvis man har overholdt alle tidsfrister. Nogle A-kasser udbetaler endda dagpenge allerede efter 14 dage, men det er op til den enkelte A-kasse, hvor hurtigt det sker. Nogle A-kasser bruger dette til at få mange nyuddannede medlemmer ind, som de så håber at kunne holde på i mange år fremover. Da dagpenge udbetales bagud, går der altså op til to måneder fra uddannelsens afslutning, til modtagelse af dagpenge. Hvis man derimod har været medlem af en A-kasse under studiet, er man dagpengeberettiget allerede dagen efter man afslutter uddannelsen.

En vigtig ting som mange desværre glemmer, er at man skal tilmelde sig et jobcenter og stå til rådighed for arbejdsmarked, for at modtage dagpenge. Denne tilmelding skal ske senest samme dag, som man er dagpengeberettiget. Tilmelding kan gøres via www.jobnet.dk. Derefter skal man udfylde en ledighedserklæring specielt for nyuddannede og aflevere den til A-kassen. Det første halve år efter uddannelsens afslutning, modtager man satsen for nyuddannede som er ca. 3000 kr. om ugen. Bemærk at man skal betale skat af dette beløb. Hvis man vil op på en højere dagpengesats skal man have mindst tre måneders arbejde på mindst 25 timer pr ugen. Denne sats kan dog først udbetales 7 mdr. efter endt uddannelse. Hvis man skal op på den højeste dagpengesats, skal man have tjent mindst 18.960 kroner pr måned i de seneste tre måneder.

Det er ok at beholde sit studiejob og på samme tid modtage supplerende dagpenge, efter uddannelsen, med den forudsætning at man kan fratræde arbejdet med en dags varsel. Hvis man som nyuddannet ønsker ferie, kan man få udbetalt feriedagpenge, som udgør det samme beløb som arbejdsløshedsdagpengene. Man kan få feriedagpenge i op tre uger, afhængigt af hvornår man har tilmeldt sig A-kassen.

a-kasse skattefradrag

Hvis man er medlem af en A-kasse, kan man trække beløbet fra i SKAT. Med hensyn til skattemæssigt fradrag af indbetaling til A-kasse, bliver kontingent automatisk påført på årsopgørelsen. Man skal dog selv ændre forskudsopgørelsen, når man begynder at betale til en A-kasse. Dette kan gøres på Tast Selv på SKAT hjemmeside. Hvis man ikke har prøvet det før, kan man læse en Tast Selv guide på hjemmesiden og derefter er det meget nemt at indberette. Udover selve kontingentet til A-kassen, er der flere andre ting, som man kan trække fra på årsopgørelsen, som f.eks. bidrag til efterløns- og fleksydelsesordning. Alle A-kasser har indberetningspligt, som betyder at de skal oplyse SKAT om det fradragsberettigede kontingent man tidligere har betalt. Den seneste ændring i forhold til SKAT, er at lønmodtagere, arbejdsløse, efterlønsmodtagere samt modtagere af fleksydelse fra 2011 kan fratrække højst 3.000 kr til A-kasse. Man kan også læse mere om fradrag under ligningsmæssige fradrag på SKAT hjemmeside, hvor der også står alt andet information om A-kasse fradrag.